Så dyrt blev biotekboss' gyldne håndtryk

Det er måske ikke altid gavnligt for karrieren at blive smækket på porten, men det kan på den korte bane være særdeles gavnligt for pengepungen. Tidligere Zealand-topchef har fået en tocifret millionafsked.

"Cash is king."

Sådan lød det fra daværende Zealand Pharma-topchef David Solomon, da det danske biotekselskab hentede en finansiering på 300 mio. kr. i december sidste år.

Et udsagn den nu forhenværende topchef måske kan gentage, når man læser Zealand Pharmas årsregnskab for 2014 igennem og ser, hvordan han er blevet aflønnet for sin fratrædelse. Ved årsskiftet blev Solomon, der var med til at føre det danske biotekselskab på børsen, erstattet af Britt Meelby Jensen, da der var brug for "en anderledes profil og erfaring".

Det har ført til en fratrædelsesgodtgørelse på i alt 16,44 mio. kr., som kommer oven i årslønnen på 6,62 mio. kr. I 2013 fik Solomon en årsløn på 4,86 mio. kr.

Til sammenligning fik Ulf Wiinberg omkring 17,7 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse, da han blev fyret fra Lundbeck sidste år, hvor det samtidig skal nævnes, at han grundet en konkurrenceklausul ikke må tage arbejde hos andre medicinalselskaber i 18 måneder. David Solomon har som bekendt allerede landet et job som topchef hos norske Bionor Pharma.

David Solomon nåede at være topchef for Zealand Pharma gennem seks år.

 Solomon har danske ambitioner for norsk selskab

 ”Cash is king”

 Fhv. Lundbeck-chef fik to-cifret millionbeløb med sig for 2014

 Novo-direktør fratrådt med fed check i hånden 

 "Jeg dukker op igen i en topchefrolle"

 Solomon forlader Zealand Pharma

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også