Medie: Private investorer skuffet over få NNIT-aktier

Ifølge Berlingske Business er flere private investorer skuffet over, at de kun blev tildelt få NNIT-aktier og har derfor solgt dem fra igen.

Mens champagnepropperne sprang, da Novo Nordisks it-selskab NNIT fredag morgen blev børsnoteret, var der skuffelse at spore blandt de private investorer over mængden af aktier de var blevet tildelt, skriver Berlingske Business.

Avisen har været i kontakt med flere private investorerer, som udtrykte skuffelse over, at de kun blev tildelt 24 aktier til en startværdi af 3000 kr. De solgte derfor straks deres aktier igen, skriver Berlingske Business.

Jesper Brandgaard, Novo Nordisks koncernfinansdirektør og bestyrelsesesformand i NNIT, har forståelse for frustrationen blandt de private investorer.

"Det er selvfølgelig en smule frustrerende, at mange har fået meget få aktier. 15 pct. af det samlede aktieudbud er fordelt til private, som er den høje ende af standarden, men alligevel har vi kun kunnet tilbude de private 24 aktier hver, fordi der var så stor interesse," siger Jesper Brandgaard til Berlingske Business.

Ifølge avisens kilder blev NNIT's aktiebog overtegnet 30 gange.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også