AbbVie løber med ombejlet selskab

Medicinalselskabet AbbVie har fusioneret med et amerikansk selskab, som også Johnson & Johnson ville have fingrene i.
Foto: colourbox
Foto: colourbox
RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab AbbVie har natten til torsdag præsenteret en stor pose penge på 21 mia. dollar og dermed sikret sig et ja til en fusion fra det ombejlede medicinalselskab, Pharmacyclics.

Det fremgår af Bloomberg News.

AbbVie betaler 261,25 dollar per aktie i Pharmacyclics og sikrer sig dermed rettigheder til kræftmidlet Imbruvica, der blandt andet er godkendt som behandling af blodkræftformen kronisk lymfatisk leukæmi, CLL. Buddet ligger 13,4 pct. højere end Pharmacyclics-aktiens slutkurs onsdag, men svarer til en præmie på hele 39 pct. sammenlignet med lukkekursen den 24. februar, inden Bloomberg kunne berette at selskabet lå i forhandlinger om et salg.

Også medicinalselskabet Johnson & Johnson var ifølge Bloomberg interesseret, men blev overbudt af AbbVie i sidste øjeblik

Imbruvica solgte for 492 mio. dollar sidste år, men analytikere venter ifølge Bloomberg, at omsætningen når op på i omegnen af 3,6 mia. dollar i 2018.

 Medie: J&J vil købe hel cancerforretning

 Arzerra-rival godkendt i ny indikation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også