ALKs vaccinerival havde fremgang i 2014

Franske Stallergenes, der er ALKs rival på markedet for tabletbaserede allergivacciner, kunne i 2014 fremvise vækst i både omsætning og driftsresultat.
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten
Foto: Lizette Kabra, Jyllands-Posten
RITZAU FINANS

Det franske selskab Stallergenes, der konkurrerer med danske ALK-Abelló på markedet for tabletbaserede allergivacciner, havde vækst i både omsætning og driftsresultat i 2014, viser selskabets årsregnskab, der er offentliggjort tirsdag efter børslukketid.

Omsætningen steg 2,5 pct. til 250,5 mio. euro, mens driftsresultatet (EBITDA) steg 6,1 pct. til 75,6 mio. euro. Dermed overgik driftsresultatet selskabets egne forventninger, idet det udgjorde 30,1 pct. af nettoomsætningen, hvor Stallergenes kun havde ventet, at det ville udgøre 28 pct. eksklusive engangsposter.

For de af selskabets vacciner, der gives som indsprøjtning var salgsfremgangen 8,2 pct., og Stallergenes fremhæver især markederne i Polen, Schweiz, Tjekkiet og Slovakiet som stærke.

Den tabletbaserede vaccine Oralair har haft tocifret salgsvækst i 2014 og nåede en omsætning på 25,8 mio. euro. Oralairs andel af det globale marked for tabletbaserede græspollenvacciner er ifølge Stallergenes 49 pct.

I 2015 venter selskabet en vækstrate på samme niveau som i 2014 og et stabilt EBITDA.

 ALK leverer markant fremgang

 ALK indgår nyt partnerskab 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også