Gode fase 3-data for Biogen-middel til børn

Biogen Idec og svenske Swedish Orphan Biovitrum AB præsenterer positive fase 3-data for hæmofilimiddel til børn.
Foto: Cyranek Ireneusz/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Cyranek Ireneusz/AP/POLFOTO/arkiv

Det første langtidsvirkende middel mod hæmofili B til børn er kommet et skridt nærmere virkelighed.

Amerikanske Biogen Idec og det svenske biotekselskab Swedish Orphan Biovitrum AB (Sobi) præsenterer nemlig positive resultater fra et fase 3-studie for midlet Alprolix.

Det skriver Sobi i en pressemeddelelse.

Studiet med navnet Kids B-LONG fokuserer på børn under 12 år med svær hæmofili B. Behandlingen blev generelt veltolereret, og der blev ikke opdaget nogen hæmninger af midlets effekt. Studiet omhandlede en ugentlig dosering af Aprolix og resulterede i lave blødninger. Aprolix er i øjeblikket det eneste godkendte middel til behandling af hæmofili B med langtidsvirkende effekt.

"Gennemførslen af Kids B-Long markerer en vigtig milepæl i udviklingen af Alprolix-programmet. Vi glæder os til at fortsætte forberedelserne til registreringsansøgningen i Europa og til at fremme behandlingsmulighederne for mennesker med hæmofili B," udtaler Birgitte Volck, Chief Medical Officer i Sobi.

Dataene danner ifølge meddelelsen grundlag for, at man senere på året vil søge godkendelse til markedsføring af midlet i Europa.

 Biogen Idec tordner frem

 Biogen Idec indgår nyt gen-samarbejde

 Biogen indgår sklerose-samarbejde med Google 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også