Venturefonde på vej op i gear

Investeringer i life science-virksomheder er blevet mere populære blandt venturefondene.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Opgørelsen over venturefondenes fokus i 2014 viser øget aktivitet, og at specielt de såkaldte life science projekter er blevet populære. Life science projekter, også kaldet biovidenskabelige projekter, stod for 76 pct. af den samlede investerede venturekapital i 2014, hvilket er en stigning på 13 pct. siden 2013. Det er der gode forklaringer på, lyder det fra fondenes organisation.

Det skriver Berlingske Business.

"Når det kommer til virksomheder inden for life science, så skal man tænke på, at det ofte vil være langsigtede investeringer. De har måske en horisont på ti til 20 år. Og det er nok den slags investeringer, der har været under pres i kriseårene. Men hele udviklingen skyldes næppe, at det generelt går bedre. Biotek og life science har vist sit værd. Der er fokus på området, og der har været succeshistorier. Det er også med til at inspirere andre," siger Jannick Nytoft, der er direktør for venturefondenes brancheorganisation, DVCA, som står bag opgørelsen sammen med Vækstfonden.

DVCA-direktøren vurderer i det hele taget, at Danmark på venturefronten er ved at sige farvel til kriseårene. Aktørerne er mere risikovillige. Her er der tale om alle former for aktører - både de såkaldte "business angels", som er privatpersoner, og deciderede specialiserede venturefonde samt regulære kapitalfonde. DVCA arbejder blandt andet på lempeligere, simple og gennemsigtige skatteregler for mindre virksomheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også