Actavis: Botox-køb vil øge salget til over 20 mia. dollar

Det 66 mia. dollar store opkøb af medicinalselskabet Allergan banker salget i vejret hos Actavis.
Foto: Actavis/PR
Foto: Actavis/PR
Af Ritzau Finans

Medicinalbranchens tredjestørste kopiselskab, Actavis, venter at nå en omsætning på 23 mia. dollar og kunne levere frie pengestrømme på 8 mia. dollar om året, når købet af amerikanske Allergan går igennem i første eller tidligt i andet kvartal i år.

Det fremgår af Actavis' årsregnskab.

Uden Allergan, der er mest kendt for sit antirynkemiddel Botox, ventes en omsætning på omkring 15 mia. dollar i år samt et resultat per aktie på 16,30-17,30 dollar.

Actavis, der også sælger patentbeskyttede såkaldt brandede lægemidler, fik i fjerde kvartal af 2014 et overskud per aktie på 3,91 dollar. Det var helt på linje med analytikerforventningerne, ifølge Bloomberg News.

Actavis købte i juli sidste år Lundbecks tidligere amerikanske partner, Forest Laboratories, inden Allergan-købet til en værdi af 66 mia. dollar blev annonceret mod slutningen af 2014 .

 Actavis køber Allergan i kæmpehandel

 AstraZeneca på milliard-indkøb hos Actavis

 Først en småkage – og så en lussing til Actavis 

 Actavis renser ud i ledelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også