Takeda i retten med diabetespille igen

Japanske Takeda er endnu engang på anklagebænken med diabetespillen Actos. Selskabet anklages for at tilbageholde oplysninger om kræftrisikoen ved at indtage pillen.
Foto: Takeda/ PR
Foto: Takeda/ PR

Den japanske medicinalvirksomhed Takeda har snart opbygget en vis rutine i at forsvare sin diabetespille Actos, der igen er omdrejningspunktet i et juridisk slagsmål.

Således står selskabet overfor endnu et søgsmål for at have skjult risikoen ved at udvikle kræft ved brug af pillen. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er det 74-årige John Kristufek fra Pennsylvania, der står bag søgsmålet. Kristufek har fået sin blære fjernet som følge af kræftdiagnosen.

Ifølge forsvareren skulle chefer hos Takeda allerede i 2004 være bekendte med risikoen for at udvikle kræft efter at have indtaget Actos, men ventede syv år med at udstede en advarsel for at beskytte salget for milliarder af dollars. Hos Takeda afviser man, at Actos har noget at gøre med blærekræft.

Ifølge retslister er mere end 3500 andre søgsmål blevet konsolideret i Louisiana før den egentlige retssag for at udveksle informationer. Derudover skal der lægges 4500 flere søgsmål til i Illinois, West Virginia og Pennsylvania.

Actos har genereret mere end 16 mia. dollars i salg, siden det kom på markedet i 1999.

 Novo-rivaler får nedsat milliardbøde med 99,6 pct.

 Takeda idømt millionerstatning for diabetespille 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også