William Demants topchef får kraftig kritik af investorer

Frontfiguren for høreapparatgiganten William Demant får nu kraftig kritik af en række investorer, der mener, at topchef Niels Jacobsen har svigtet sit ansvar som direktør for selskabet.
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten

Skuffende aktieudvikling, tabte markedsandele og teknologisk overhalet af konkurrenterne får nu flere investorer til at rette en skarp kritik af William Demants topchef Niels Jacobsen.

Til Berlingske Business siger porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management Peter Holt, at der ikke er nogen tvivl om, at høreapparatgiganten har mistet meget til konkurrenterne de senere år.

"Man kan få den mistanke, at Niels Jacobsen har mindre fokus på virksomheden, end han havde tidligere. Det er svært at sige, om det skyldes hans bestyrelsesposter andre steder, men det er for eksempel uklart, hvordan hans næstformandspost i A. P. Møller -Mærsk bidrager med noget til William Demant," siger Peter Holt til Berlingske Business.

Under de kritiske faner melder sig også Danske Capital, BankInvest, samt en række unavngivne investorer.

Niels Jacobsen selv er uforstående overfor investorernes kritik, og forklarer den skuffende udvikling i aktiekursen med, at William Demant har valgt at investere meget i opbygningen af implantatmarkedet, og at opbygningen af denne forretning selvfølgelig presser resultaterne.

Du kan læse hele artiklen fra Berlingske Business her.

 Storbank: 2015 tegner godt for William Demant 

 Sonova har bedst fat i distributørerne

 Nordea: GN og WDH får kun lille konkurrencefordel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også