Merck skuffer med 2015-prognosen

Amerikanske Merck & Co. lander lidt under analytikernes forventninger for fjerde kvartal 2014.
Foto: Merck/ PR
Foto: Merck/ PR
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Merck & Co. kom ud af fjerde kvartal med en indtjening, der var marginalt over forventningerne Forventningerne til 2015 ligger dog under analytikernes estimater.

I de tre måneder frem mod årsskiftet tjente selskabet 87 cent per aktie, mens der blandt analytikerne var ventet et resultat på 86 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Ud af den samlede omsætning i fjerde kvartal på 10,48 mia. dollar stod DPP4-hæmmeren Januvia/Janumet, verdens bedst sælgende middel i klassen, for 1,65 mia. dollar - helt som ventet blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Til gengæld ser investorerne ud til at være skuffede over Mercks 2015-forventninger. Selskabet venter i år en justeret indtjening per aktie på 3,32-3,47 dollar. Forud for regnskabet havde analytikerne estimeret et resultat i år på 3,49 dollar per aktie.

Omsætningen ventes i år desuden at lande i niveauet 38,3-39,8 mia. dollar, hvor analytikernes estimat lød på 40,65 mia. dollar.

Merck-aktien falder med 1,7 pct. til 60,01 dollar i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også