Medie: Obama vil beskatte USA's multinationale selskaber

Obama har planer om at beskatte multinationale, amerikanske firmaer, hvis indtjeninger holdes uden for landet, og det kan blandt andet ramme Pfizer.
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
AF RITZAU FINANS

USA's præsident, Barack Obama, foreslår beskatning af amerikanske multinationale firmaer, hvis enorme indtjeninger holdes uden for landet, og som ville kunne betyde et boost på 1,5 pct. af landets BNP. Det skriver The Guardian.

De seneste år har amerikanske multinationale firmaer akkumuleret enorme beløb uden for USA og dermed uden for rækkevidde for landets skattemyndigheder. Det vurderes at de udenlandske indtjeninger har nået over 2 trillioner dollar, svarende til 12 millioner millioner kr.

I sit udspil til det amerikanske statsbudget foreslår Obama udover beskatning af multinationale også en øget beskatning af USA's 100 største banker og finansielle servicefirmaer for at undgå, at selskaber løber unødige finansielle risici, som det skete op til finanskrisen.

Det er ikke første gang, Obama sigter efter særligt de multinationales udenlandske fortjenester, og udfordringen vil blive at opnå enighed i Kongressen, hvor republikanerne dominerer. Dog melder republikanerne sig også interesserede i at reformere de amerikanske skatteforhold for større selskaber.

"De største indehavere af udenlandsk kapital i disse sektorer, såsom Pfizer, Appel og Microsoft, ville stå over for hver at skulle betale omkring 10 milliarder dollar," vurderes det af økonom ved Capital Economics Andrew Hunter, der yderligere forudser at Obamas forslag ville kunne øge USA's BNP med 1,5 pct. ved investeringer i ny infrastruktur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også