Medie: 2015 bliver travlt for Novo Nordisk

Det nye år ventes at bringe masser af nyheder fra Novo Nordisks pipeline. Blandt andet kan Novo Nordisk igen forsøge at få Tresiba godkendt i USA.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR

2015 bliver et travlt år for Novo Nordisk, der formentlig kommer til at offentliggøre rigtig mange nyheder fra sit katalog af kommende produkter, skriver Berlingske Business.

"Der kommer ualmindeligt mange nyheder i 2015. Det er det tungeste nyhedsflow for Novo Nordisk i årevis, og det kommer til at overskygge både dette årsregnskab og de kommende kvartalsregnskaber," siger Søren Løntoft, der er aktieanalytiker i Sydbank.

Den største interesse ligger for de fleste i, hvorvidt Novo Nordisk i løbet af året får godkendt insulinet Tresiba i USA. Der er dog også fase 3-resultater fra det ultrahurtigtvirkende insulin FIAsp, ligesom der også er fase 3-resultater på vej af forsøg med Victoza til type 1-diabetes.

Endelig kan der også komme resultater fra de første fase 3-forsøg med diabetesmidlet Semaglutid, som kun skal injiceres i kroppen en enkelt gang om ugen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også