Lundbeckfonden øger formue med milliarder

2014 har været et indbringende år for Lundbeckfonden. Adm. direktør Lene Skole ser stort potentiale i de tre datterselskaber for at skabe endnu mere værdi.
Foto: Coloplast/PR - Lene Skole, CFO Coloplast
Foto: Coloplast/PR - Lene Skole, CFO Coloplast

Over to milliarder. Så meget er den frie formue i Lundbeckfonden øget med i 2014. Det oplyser adm. direktør i fonden Lene Skole til dagbladet Børsen. Den frie formue lyder nu på et niveau over 13 mia. kr. Lundbeckfonden kender endnu ikke det samlede billede, da selskabets tre datterselskaber Falck, ALK og Lundbeck ikke har afgivet regnskab endnu.

Lene Skole ser netop et stort potentiale i de tre selskaber for at skabe endnu mere værdi. For Lundbeck peger hun blandt andet på den lanceringsbølge af nye produkter, de står over for, og for ALK handler det om at skabe værdi ved at udvide vaccinering af allergi med sine tabletter.

At Lundbeck stadig ikke har fundet en afløser efter Ulf Wiinbergs exit tilbage i november skaber ikke bekymring i Lundbeckfonden. Det vigtigste er at finde en topchef, der kan sørge for succes med de mange nye produktlanceringer, påpeger Lene Skole.

"Der er et meget fint fundament i Lundbeck til at skabe værdi. Der skal lanceres produkter og eksekveres, så der skabes værdi, og det bliver opgaven. Det er opgaven, uanset om Ulf havde siddet der stadigvæk," siger Lene Skole til avisen.

Ud over værdipapirer uddeler fonden årligt knap en halv mia. kr. til forskning og investerer omkring 400 mio. kr. i venture. Det er der ingen planer om at ændre. Lundbeckfonden har siden 2011 investeret 1,4 mia. kr. i venture.

 Lene Skole: Valgte karriere frem for 'Bo Bedre-hjem'

 Her er de mest magtfulde kvinder i medico 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også