Novartis og GSK får grønt lys til milliardaftale

Giganterne Novartis og GlaxoSmithKline har netop fået godkendelse af de indiske konkurrencemyndigheder til at gennemføre en multi-milliardaftale, der blandt andet indebærer schweizernes vaccineforretning og GSKs cancerportefølje.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Medicinalselskaberne Novartis og GlaxoSmithKline kan godt gøre klar til en omgang bytte-bytte købmand. De indiske konkurrencemyndigheder CCI (Competition Commission of India) har nemlig godkendt en milliardaftale mellem de to selskaber, fordi aftalen ikke blev fundet konkurrencebegrænsende. Det skriver The Economic Times.

Aftalen indebærer, at GSK erhverver sig Novartis' vaccineforretning, eksklusiv influenzavaccine, til et estimeret beløb af 7,1 mia. dollars, som svarer til 43,3 mia. danske kroner. Samtidig køber Novartis GSKs onkologiske portefølje for 16 mio. dollars, svarende til 97,5 mia. kr.

Sidste ben i aftalen er, at de to selskaber går sammen i et joint venture om "consumer healthcare", hvor GSK ejer 63,5 pct. af aktierne og Novartis ejer de resterende 36,5 pct. Derudover vil Novartis overføre sin forretning inden for "over-the-counter consumer healthcare" til det nye joint venture undtagen produkter, der er administreres af og rapporteres til finansielle formål inden for Novartis' farmaceutiske division, Alcon og Sandoz.

Aftalen mellem de to selskaber blev indgået i april, hvorefter de henvendte sig til CCI for en godkendelse.

Du kan læse hele artiklen her.

 GSK og Novartis i giganthandel

 GSK vil ikke opgive cancermarkedet  

 GSK dropper salg af produkt-portefølje 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også