Novo indgår milliardaftale

Novo Nordisk har netop indgået en forskningsaftale med et amerikansk biotekselskab, hvor man forpligter sig til potentielt at betale et milliardbeløb.
Foto: Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe

Det er ikke ofte, at Novo Nordisk indgår større forskningssamarbejder med eksterne aktører, men det er netop sket.

Således har det danske diabetesselskab netop indgået en samarbejds- og licensaftale med det amerikanske biotekselskab Xencor, hvor man vil anvende Xencors teknologiplatform til at udvike nye lægemidler. Det oplyser amerikanerne i en pressemeddelelse.

Den samlede betaling til Xencor kan løbe op i 175 mio. dollars, eller 1,05 mia. kr., hvilket indeholder både en upfront-betaling, dækning af forskningsudgifter og udviklingsmæssige, regulatoriske og salgsmæssige. Novo Nordisk får alle kommercielle rettigheder til evt. lægemidler.

Hvilket fokus?

Man har tidligere via Novo Nordisk Biotech Fund investeret i selskabet, der udvikler monoklonale antistoffer til behandling af autoimmune inflammatoriske sygdomme, astma, allergiske sygdomme og cancer. Helt tilbage i 2006 investerede man således mere end 6 mio. dollars i selskabet.

Det umiddelbart lidt mærkværdige ved Xencors hovedfokus på blandt andet autoimmune inflammatoriske sygdomme er, at Novo Nordisk tidligere i år netop valgte at droppe sin forskningsindsats inden for inflammatoriske sygdomme, for i stedet at fokusere på diabetes og fedme.

Xencor har dog også ifølge selskabets hjemmeside en præklinisk lægemiddelkandidat rettet mod hæmofili - et område, som Novo Nordisk er aktiv inden for.

 Krogsgaard: Alternativet ville være et megaopkøb

 Novo lukker division - 400 medarbejdere berørt 

 Novo Nordisk stryger sin venture-strategi 

 Rebien: Den stærkeste pipeline nogensinde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også