Stryker i nyt kæmpeforlig

Strykers afdeling OtisMed har netop erklæret sig skyldig i at sælge udstyr til udskiftning af knæ uden lovgivningsmæssig godkendelse. Det koster dyrt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kun en måned efter Strykers forlig i sagerne om de tilbagekaldte hofteimplantater, må medicokoncernen igen til lommerne. Deres afdeling OtisMed, som Stryker købte i 2009, har erklæret sig skyldig i at have leveret udstyr til udskiftning af knæ uden at have de nødvendige lovgivningsmæssige godkendelser. Det skriver Bloomberg.

Selskabet vil betale mere end 80 mio. dollars, svarende til 481 mio. danske kroner i forliget. OtisMed indrømmede, at de aldrig fik FDAs godkendelse til at sælge 18.000 specialbyggede enheder, som blev brugt af kirurger fra 2006 til 2009 til at lave præcise knoglenedskæringer til at implementere knæproteser. OtisMed ansøgte om godkendelse i oktober 2008, men FDA sagde 13 måneder senere, at selskabet ikke havde vist, at enhederne var sikre og effektive. Den tidligere adm. direktør Charlie Chi valgte alligevel at sende 218 enheder af sted til kirurger og dermed underkende hans rådgivere og ikke mindst FDA.

”Selskabet fortalte ikke kirurgerne som modtog enhederne, og derefter brugte dem, om FDAs beslutning. Den form for åbenlyse ligegyldighed overfor FDA og for patienternes sikkerhed kan ikke ignoreres. Det er forklaringen på forligets størrelse,” siger advokat Paul Fishman.

De 80 mio. dollars er næsten tre gange den totale omsætning som OtisMed fik for alle de knæ, som selskabet solgte. OtisMed er samtidig ekskluderet fra Medicare, Medicaid og alle andre føderale sundhedsprogrammer i 20 år. Eksklusionen gælder ikke Stryker.

 Stryker indgår milliardforlig i hoftesag

 Stryker overvejer at give bud på Smith & Nephew 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også