Medicinalvirksomheder i kø til kinesisk godkendelse

Flere udenlandske medicinalvirksomheder udtrykker nu bekymring for, at deres godkendelse af nye produkter i Kina kan være forsinkede med op til to år på grund af nye procedurer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Mindst 34 ansøgninger fra udenlandske multinationale medicinalvirksomheder er allerede blevet eller står til at blive forsinkede efter kinesiske regulatorer er begyndt at kræve tilføjelser til godkendelsesproceduren, siger brancheorganisationen R&D-based Pharmaceutical Association Committee (RDPAC), som repræsenterer 39 af de største multinationale biofarmaceutiske selskaber i verden.

"Nogle af de her investeringsplaner er hundrede af mio. af euro værd. Det er derfor, det har forårsaget så voldsom en reaktion fra vores medlemsvirksomheder. Det er svært at forstå set fra et internationalt perspektiv, at en praksis som har eksisteret i 12 år pludselig ændrer sig uden varsel eller uden en overgangsperiode," siger Joseph Cho, direktør i RDPAC til Bloomberg,

En af de medicinalvirksomheder der er kommet i klemme er tyske Bayer. De forventede at kunne bringe et at deres nye produkter på markedet i oktober sidste år. I stedet er tidspunktet for godkendelsen til Kina uvist, og kan blive forsinket til slutningen af 2015 eller start 2016.

Ifølge McKinsey & Co omsætter de 15 største medicinalvirksomheder årligt for cirka 100 mia. kinesiske Yuan, hvilket svarer til 97,8 mia. danske kr. i landet.

 Roche investerer milliarder i Kina

 Medie: BMS har fyret 1.000 i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også