Medie: Disse to selskaber klager over RADS

Dagens Pharma sætter nu navn på de to medicinalselskaber, som har klaget til Folketingets ombudsmand over RADS' manglende villighed til at give aktindsigt i beslutningsprocesser.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Folketingets Ombudsmand har modtaget to klager om Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) fra to medicinalselskaber i forbindelse med nægtelse af agtindsigt i grundlaget for rådets afgørelser. Og nu er der kommet navn på selskaberne bag.

Ifølge Dagens Pharma, som er i besiddelse af dokumenter i klagesagerne, er det Biogen Idec og Novartis, som er så utilfredse med RADS, at de har bedt Folketingets Ombudsmand forholde sig til, om rådet kan afvise at give agtindsigt i beslutningsprocesserne.

Som MedWatch tidligere har skrevet, går kritikken mod RADS blandt andet på, at når RADS træffer så væsentlige forvaltningsmæssige afgørelser på et område, hvor der omsættes for 6 mia. kr., så er det også forventeligt, at der er en vis grad af indsigt i, hvad der ligger til grundlag for beslutningerne.

"Som virksomhed skal man kunne lære af den dokumentation og vurdering, der ligger til grund i RADS. Man skal kunne se, hvad det offentlige sundhedsvæsen i Danmark lægger vægt på, når det beslutter at anvende en given behandling mellem flere muligheder. Når beslutningerne strider mod det, man ser i relevante kliniske studier eller i andre lande, er dette behov om muligt endnu større," siger Country Manager i Novartis, Peter Drøidal, til Dagens Pharma.

Danske Regioner holder ifølge mediet fast i, at RADS ikke er omfattet af offentlighedsloven.

 Medicinalselskaber i kamp mod Danske Regioner

 Biogen Idec: RADS har en klar økonomisk motivation 

 Lif: RADS bør åbne ’den sorte boks’ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også