Medie: Lundbeck kigger måske på Glaxo-produkter

Ifølge Reuters er Lundbeck mulig køber af modne GlaxoSmithKline-produkter til at supplere porteføljen.

Den danske medicinalkoncern Lundbeck kigger muligvis på at købe nogle at GlaxoSmithKlines produkter, som kan supplere den eksisterende portefølje. Det skriver Reuters.

Mediet peger på Lundbeck som en af de mulige bydere på nogle af Glaxos produkter, der har en værdi på i alt 3 mia. dollar.

To kilder har fortalt til Reuters, at Lundbeck kigger på produkter rettet mod det nordamerikanske marked, hvor man ønsker at blive større.

Og det er næppe usandsynligt, at Lundbeck kigger på at udvide porteføljen, mener senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen.

"Lundbeck kan være på udkig efter produkter, der kan supplere den nuværende portefølje. Vi har set det før, blandt andet da de købte selskabet Chelsea Therapeutics International, som netop havde fået godkendt sit neurologimiddel, Nothera, i USA," siger Søren Løntoft Hansen ifølge Reuters.

Han påpeger desuden, at patenterne udløber på nogle af Lundbecks mest betydningsfulde midler i disse år, og at Lundbeck derfor kan være på udkig efter at købe sig til nye alternativer.

 Lundbeck: Ny forskning kan føre til nye lægemidler

 Lundbeck: Regionerne prioriterer klinisk forskning

 Skotter lægger Lundbecks alkoholpille på is 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også