Opkøbsmål lider under AbbVies tvivl

Det er langt fra kun irske Shire, hvis aktie lider under meldingen om tvivl fra opkøberen AbbVies side. En række andre opkøbsmål i life science-branchen må også se deres aktiekurser trykket.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Når en handel til 54 mia. dollar pludselig begynder at vakle, så må det uvægerligt få konsekvenser.

Og da der blev meldt om tvivl fra AbbVies side i forhold til det store opkøb af irske Shire, styrtdykkede sidstnævntes aktiekurs da også med mere end 25 pct. Men Shire er langt fra den eneste life science-aktør, der lider under den amerikanske købstvivl, der er opstået i kølvandet på mulige nyfortolkninger af de amerikanske skatteregler.

For ifølge Bloomberg News falder andre selskabers aktiekurser også, omend mere beskedent. Der er tale om AstraZeneca, der har været involveret i en megahandel med Pfizer, Coloplast-rivalen Smith & Nephew, der har været rygtet solgt til Stryker, og endelig schweiziske Actelion, der har været rygtet som mulig opkøbsmål for en lang række big pharma-selskaber.

Alle falder de på børserne i dag.

"Shires aktier får tæsk og alle andre mulige skatterelaterede opkøbsmål falder på grund af den usikkerhed, som de nye amerikanske skatteregler forårsager," siger Jerome Forneris, der hjælper med at styre 9 mia. dollar hos hos Banque Martin Maurel i Marseille, til Bloomberg News.

 AbbVie genovervejer Shire-køb

 Shire-aktien i frit fald

 Medie: Nye regler tvinger AbbVie ud i milliardlån

 USA går til kamp mod skatteunddragelse 

 Irland vil lukke skattesmuthul 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også