BMS: Vi har løst retstvister

Bristol-Myers Squibb (BMS) har ifølge selskabet selv løst en række retstvister, som forlænger eksklusivitetstiden for to af selskabets lægemidler.

I løbet af 2015 ville HIV-midlerne Sustiva og Atripla, som BMS har i samarbejde med Gilead, løbe af patent, men nu ser det ud til, at selskabet har fået forlænget den periode med yderligere to år.

"BMS har succesfuldt løst alle udestående retstvister relateret til efavirenz, det aktive stof i Sustiva og Atripla. Som en konsekvens heraf mener vi, at den tabte eksklusivitet i USA ikke vil indtræffe før 2017," skriver BMS i en meddelelse uden at komme nærmere ind på, hvordan eller med hvilke parter, selskabet har løst patentudfordringerne.

Sustiva er et HIV-middel, der udelukkende består af det aktive stof efavirenz, mens Atripla er en kombinationsbehandling sammen med de aktive stoffer emtricitabine og tenofovir disoproxil fumarate.

Læs meddelelsen fra BMS her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også