Medie: Valeant optrapper budkrig

I kølvandet fra meldinger om et øget bud på Allergan fra Actavis skulle Valeant ifølge Bloomberg også være villig til at øge sit bud med adskillige milliarder.

Valeant vil umiddelbart ikke sidde konkurrenternes forhøjede bud på opkøbsmålet Allergan overhørig. I hvert fald fortæller en kilde tæt på processen til Bloomberg News, at Valeant nu overvejer at øge sit bud på botox-producenten.

Tidligere i dag skrev Reuters, at Actavis pønsede på at øge sit bud med 15 dollar per aktie. Og nu forlyder det altså, at Valeant vil øge sit bud med samme 15 dollar. Det vil umiddelbart øge købssummen fra 54 mia. dollar til 58,6 mia. dollar - svarende til en forhøjelse på 27,16 mia. kr.

Det ville i givet fald være tredje gang, at Valeant hæver deres tilbud til Allergan, efter at man første gang gjorde tilnærmelser til selskabet i april.

Beslutningen om at hæve tilbuddet inden et kommende aktionærmøde den 18. december er tilmed en ændring af kurs. Valeant havde ifølge Bloomberg News ellers ikke planlagt at øge tilbuddet, førend Allergan ville indgå i drøftelser om en overtagelse, eller efter aktionærmødet i december.

Læs hele historen her.

 Medie: Actavis vil give nyt bud på Allergan

 Botox-producent får til udgangen af året

 Valeant forsøger sig nu med fjendtlig overtagelse

 Nyt bud på Botox-ejer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også