Ugebrev: Exiqon-kursfald efter halvår overdrevet

Økonomisk Ugebrev Formue ser potentiale i Exiqon-aktien efter de seneste måneders kurs-deroute.
Foto: Exiqon
Foto: Exiqon
AF RITZAU FINANS

Aktierne i Exiqon er de seneste par måneder kommet i voldsomt stormvejr og har tabt næsten 40 pct. af sin værdi, efter at selskabet i august præsenterede et skuffende halvårsregnskab. Meget tyder på, at Exiqons problemer vil fortsætte året ud.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Ugebrevet ser dog alligevel et potentiale i aktien, da kursmålet på et års sigt sættes til 8,20 kr. mod en slutkurs fredag på 4,5 kr.

"Rent fundamentalt handles Exiqon-aktien netop nu til en kurs i forhold til indre værdi på lige over 2, hvilket skal ses i forhold til en gennemsnitlig K/I tæt på 4 over den seneste fem års periode, anfører ugebrevet og supplerer med, at indtjeningsmarginerne udvikler sig fornuftigt og faktisk er på det højeste niveau nogensinde og fortsat stigende.

Derfor konkluderer ugebrevet, at kursfaldet over de seneste to måneder meget vel kan have været alt for voldsomt, da "Exiqon fortsat bevæger sig i den rigtige retning på en række parametre".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også