Ugebrev: Kortsigtet potentiale i Veloxis-aktien

Økonomisk Ugebrev Formue ser fint, kortsigtet potentiale i Veloxis-aktien.
AF RITZAU FINANS

Økonomisk Ugebrev Formue sætter en kortsigtet købsanbefaling på biotekselskabet Veloxis med baggrund i selskabets middel Envarsus, der er godkendt i Europa og efter ugebrevets opfattelse kan få en amerikansk godkendelsen "når som helst".

"Veloxis vil grundet en større milepælsbetaling komme ud af tredje kvartal 2014 med et positivt cash flow trods stigende udgifter relateret til opbygningen af egen salgsstyrke i USA, skriver ugebrevet, der anbefaler kortsigtet "køb" med en kursmål på tre måneders sigt på 2,21 kr. mod en slutkurs fredag på 1,98 kr."

"Går aktien væsentligt over vores kursmål anbefaler vi, at investor benytter dette til at reducere eksponeringen i aktien," tilføjer ugebrevet.

Ugebrevet venter, at en amerikansk godkendelse kan komme når som helst, da sundhedsmyndighederne FDA på det seneste har haft for vane at godkende lægemidler før den fastsatte afgørelsesdato. Endvidere venter ugebrevet, at Envarsus tildeles syv-års markedseksklusivitet i forbindelse med godkendelsen, og at lægemidlet kan prissættes på niveau med Astellas Advagraf. Desuden tror ugebrevet på et Envarsus-topsalg på 1 mia. kr. i USA.

Det fremhæves også, at Veloxis’ økonomiske situation er hæderlig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også