Amerikansk medicinalselskab får Ebola-godkendelse

En lægemiddelkandidat fra et amerikansk medicinalselskab er efter en behandling af en amerikansk læge blevet godkendt af FDA til behandling af flere patienter.
Foto: POLFOTO/AP/arkiv
Foto: POLFOTO/AP/arkiv
Af Ritzau Finans

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har givet tilladelse til, at medicinalselskabet Tekmira Pharmaceuticals' lægemiddelkandidat mod Ebola, TKM-Ebola, kan anvendes til behandling af flere patienter, efter at en amerikansk læge, der fik Ebola i Vestafrika, er blevet behandlet med midlet.

Det fortalte selskabet i en meddelelse mandag, og det sendte Tekmira-aktien til vejrs med 17,1 pct. til 23,61 dollar i mandagens amerikanske handel.

Udviklingen af lægemiddelkandidaten blev ellers sat på pause af sundhedsmyndighederne i juli, efter at en stribe raske patienter, der i forsøg blev behandlet med midlet, udviklede influenzalignende tilstande efter behandlingen, skriver Bloomberg News.

Mere end 5000 personer er blevet smittet med Ebola i Vestafrika siden udbruddet af sygdommen mod slutningen af sidste år, og omkring halvdelen er ifølge WHO døde af sygdommen, skriver nyhedsbureauet.

 GSK starter menneskeforsøg med Ebola-vaccine

 Bavarian sætter turbo på Ebola-vaccine

 Ebola-vaccine testes snart på frivillige

 Myndigheder advarer mod falsk Ebola-medicin

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også