Novo risikerer ny millionbøde i Rusland

Novo Nordisk er kommet på kant med lovgivningen i Rusland og risikerer ifølge Børsen en ny millionbøde.
Foto: Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe

De russiske konkurrencemyndigheder har afgjort, at Novo Nordisk bryder de konkurrenceretlige regler, efter man tilbage i 2013 fik en advarsel. Det betyder, at selskabet nu risikerer en ny millionbøde. Det skriver Børsen.

"Myndighederne mener, at vi udviser konkurrenceforvridende adfærd ved ikke at ville levere til en bestemt distributør, som har indgivet klagen," siger Mike Rulis, kommunikationsdirektør i Novo Nordisk, til Børsen.

Sagen bunder i, at den russiske medicinalgrossist Severo-Zapad i efteråret 2013 indgav en klage over Novo Nordisk. Klagen gik på, at man fra Novo Nordisks side forsøgte at stille krav til distributøren, som ikke var relevante for en aftale.

Novo Nordisk fik ifølge avisen tilbage i 2010 en bøde på 85,9 mio. rubler, svarende til knap 15 mio. kr. I et forlig endte bøden dog på 53,5 mio. rubler, omkring 10 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også