Lundbeck betaler lille royalty til finsk partner

Der er fremgang i salget af Lundbecks alkoholpille Selincro, men det kommer fra et meget lavt niveau.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR
AF RITZAU FINANS

Lundbecks salg af alkoholbehandlingen, Selincro, omsatte med stor sandsynlighed for et encifret millionbeløb i første halvår. Det indikerer regnskabet for første halvår fra Lundbecks finske partner Biotie.

Biotie modtog i perioden en royalty fra Lundbeck på 0,1 mio. euro, eller ca. 746.000 kr., vedrørende salget af Selincro.

I første kvartal modtog Biotie 49.000 euro i royalties, eller omkring 365.000 kr., mens Lundbeck rapporterede en omsætning af Selincro på 3 mio. kr. Lægges det forhold til grund også i første halvår, udgjorde salget af Selincro godt 6 mio. kr. i første halvår og godt 3 mio. kr. i andet kvartal.

Biotie oplyser desuden, at Lundbeck vil fortsætte udrulningen af Selincro i Europa i 2014. Selskabet vil modtage milepæle på 2 mio. euro, når pillen lanceres i Frankrig og Tyskland. Et tilsvarende beløb kom til udbetaling, da Lundbeck i sidste uge lancerede i Spanien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også