EU uddeler milliardbøde til medicinalfirmaer

Aftaler indgået under bordet i forsøget på at holde kopiselskabernes fingre fra Serviers bedst sælgende blodtryksmedicin, perindopril, koster nu en række selskaber store bøder. Endnu engang er Teva indblandet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

EU-Kommission har uddelt bøder for i alt 427,7 mio. euro til den franske medicinalvirksomhed Servier og fem øvrige selskaber, som har indgået aftaler under bordet i et forsøg på at beskytte Serviers bedst sælgende blodtryksmedicin, perindopril, fra konkurrence fra kopiprodukter. Det fremgår af en afgørelse, som EU-Kommissionen onsdag har offentliggjort.

De fem øvrige selskaber er Niche/Unichem, Matrix, der er nu af en del af selskabet Mylan, Teva samt Krka og Lupin. Servier har fået den klart størst bøde på 330 mio. euro. De fem øvrige selskaber har fået bøder i størrelsesordenen 8-40 mio. euro.

"Servier havde en strategi for systematisk at købe eventuelle konkurrencemæssige trusler ud for at sikre, at de holdt sig ude af markedet. En sådan adfærd er klart konkurrence begrænsende og misbrug. Konkurrenter kan ikke blive enige at dele markeder i stedet for at konkurrere, selv når disse aftaler vedrører patenter," siger EU's kommissær med ansvar for konkurrence, Joaquín Almunia, i en pressemeddelelse.

"Denne praksis skader patienter, nationale sundhedssystemer og skatteydere. Farmaceutiske virksomheder skal fokusere deres indsats på at innovere og konkurrere i stedet for at forsøge at vinde ekstra indtægter fra patienterne," fortsætter Joaquín Almunia.

Danske Lundbeck blev i sommeren sidste år idømt en lignende bøde på 700 mio. kr. (93,8 mio. euro) af EU-Kommissionen, hvilket var den største EU-bøde i en konkurrencesag til et dansk selskab nogensinde.

Lundbeck fik bøden, fordi selskabet i 2002 indgik aftaler med en række producenter af kopimedicin for at få dem til at forsinke deres kopier af det danske medicinalselskabs antidepressiv, Citalopram. Dermed overtrådte Lundbeck og kopiproducenterne EU's regler, der forbyder aftaler, der hindrer fri konkurrence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også