Novo-selskab lægger sag an mod kopikæmpe i USA

Et dansk-ledet svensk selskab, der har Novo A/S som storaktionær, tager nu en kamp op ved de amerikanske domstole mod en af verdens største kopiproducenter.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Svenske Orexo har købt sig mere eksklusiv tid på det amerikanske marked med et sagsanlæg.

Selskabet, der er ledet af danske Nikolaj Sørensen og 29,6 pct. ejet af Novo A/S, har således anlagt en patentsag ved domstolen i Delaware mod den globale kopikæmpe Actavis.

Sagen drejer sig om produktet Zubsolv, der blev FDA-godkendt i juli 2013 til behandling af patienter, som er afhængige af opioider, såsom kodein eller metadon.

Vil forsvare rettighederne

Et middel, som Actavis har indsendt en ansøgning til de amerikanske myndigheder i forhold til at markedsføre og sælge en kopiversion af.

Fordi Orexo rettidigt indledte en retssag mod Actavis er FDA ifølge Orexo lovmæssigt udelukket fra at godkende Actavis' ansøgning i 30 måneder, eller indtil der er faldet dom om, hvorvidt Orexos patenter er ugyldige eller ikke er krænkede.

"Zubsolv-produkterne har et betydeligt markedspotentiale, og Actavis' ansøgning var forventet. Orexo har siden udviklingen af ​​Zubsolv-produkterne blev indledt arbejdet med førende interne og eksterne eksperter for at sikre en solid patentportefølje for at beskytte produkterne. Vi har fuld tillid til vores patenter, der er opført i FDA's Orange Book i dag, og vi har til hensigt at forsvare vores rettigheder kraftigt," udtaler CEO Nikolaj Sørensen i en pressemeddelelse.

 Orexo nærmer sig break-even

 Orexos regnskab snyder ved første blik 

 Novo øger ejerandel i svenske Orexo

 Dansker i direktionen hos svensk Novo-selskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også