Genvariant til kamp mod hjertekarsygdom

Forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har fundet frem til en genvariant, der kan spille en nøglerolle i fremtidens behandlinger af hjertekarsygdomme.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Danske forskere har fundet en genvariant, der skulle give lavere risiko for åreforkalkning. Genvarianten kan blive et vigtigt element i den fremtidige behandling af hjertekarsygdom.

Det drejer sig om en særlig genvariant, der resulterer i 41 pct. lavere risiko for åreforkalkning. Derfor er genvarianten et oplagt mål til fremtidens lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme. Genvarianten optræder i mennesker, der har ændringer i et arveanlæg, som hæmmer et bestemt protein i blodet. Det såkaldte apolipoprotein C3 har et lavere niveau af ”almindeligt blodfedt” end mennesker uden de særlige arveanlæg.

”Forskningen er meget aktuel, da mindst ét medicinalfirma er langt i undersøgelserne af et lægemiddel, som netop hæmmer det særlige protein,” udtaler Anne Tybjærg-Hansen, overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Ved hjælp af genetiske undersøgelser, som efterligner medicinsk hæmning af apolipoprotein C3, har vi vist, at proteinet spiller en vigtig rolle, når det handler om at sænke niveauet af ’almindeligt blodfedt’ og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Mennesker med livslang arvelig hæmning af proteinet har meget lavt niveau af fedt i blodet samt en stærkt nedsat risiko for åreforkalkningssygdomme.”

Sænkning af kolesterol i blodet er det primære mål for medicin, som forebygger hjertekarsygdomme. Men selvom patienter behandles til lave kolesterolniveauer, er der stadig risiko for sygdom.

Men selv blandt patienter, der behandles til lave kolesterolniveauer, er der en resterende risiko for sygdom.

”Medicinsk hæmning af proteiner, der øger niveauet af triglycerider, er derfor oplagte mål for ny medicin,” udtaler Anne Tybjærg-Hansen.

Resultaterne er baseret på data fra knap 76.000 forsøgspersoner og er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

 Lev længere med slankt blod

 Kræftpatienter med diabetes har højere dødelighed

 Forskning kan åbne for ny kolesterolbehandling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også