AbbVie bekræfter mastodontbud på Shire

Den amerikanske medicinalvirksomhed AbbVie bekræfter, at man har afsendt hele tre opkøbsbud på sin irske konkurrent Shire i den seneste tid.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den irske medicinalvirksomhed Shire Pharmaceuticals med danske Flemming Ørnskov i direktørsædet har længe været nævnt som det næste opkøbsmål i en branche, der har set en omfattende konsolidering på det seneste, og nu bekræfter amerikanske AbbVie, at man hele tre gange har budt på sin irske rival.

AbbVie skriver således i en pressemeddelelse, at selskabet pga. den seneste tids spekulation i pressen bekræfter, at man har henvendt sig til Shire med sin interesse, men at bestyrelsen i det irske selskab har afvist.

Det oprindelig bud fra AbbVie blev afleveret i starten af maj og lød på 39,5 pund per aktie. Det tilbud blev sidenhen hævet af to omgange, så det sidste bud lød på 46,26 pund per aktie. Ifølge Bloomberg lyder det endelige bud dermed på i alt 27,3 mia. pund, hvilket svarer til 255 mia. kroner.

AbbVie påpeger i meddelelsen, at der er tale om såkaldte indikative og altså ikke bindende tilbud og at man ikke længere fører samtaler med Shire. Ifølge britiske regler har AbbVie nu indtil d. 18 juli til at komme med et bindende tilbud på Shire, ellers går selskabet ind i en venteperiode på 6 måneder, hvor man ikke har mulighed for at lancere et tilbud.

For nyligt lød det desuden på rygtebørsen, at også Allergan havde haft næsen fremme i forhold til et opkøbsbud på den irske medicinalvirksomhed.

 Rygter sender Ørnskov i favnen på Botox-ejer 

 Shire gør sig klar til købere 

 Avis: Shire pønser på ny kæmpehandel 

 Politisk røre kan skvulpe ekstra til opkøbsbølge  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også