ALK's japanske tablet når ikke primære endemål

Alk-Abellós husstøvmidetablet, som den japanske partner har testet i et astma-studie, når ikke de primære endemål. Der forventes alligevel at indsendes registreringsansøgning i andet halvår.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau Finans

Alk-Abellós japanske partner Torii har gennemført et studie af Alk-Abellós husstøvmidetablet. Studiet nåede ikke de primære endemål, men der forventes fortsat at blive indsendt registreringsansøgning for tabletten i Japan i andet halvår.

Torii har gennemført et studie af tabletten mod husstøvmideallergi i patienter med allergisk astma udløst af husstøvmider.

"Mens studiet viste, at behandlingen var veltolereret af patienterne, og at der ikke blev observeret nye eller uventede bivirkninger, nåede studiet ikke det primære effektmål om at vise en statistisk signifikant lavere risiko for moderate til svære astma-eksacerbationer sammenlignet med patienter, der modtog placebo," skriver Alk-Abelló.

I marts blev et lignende studie, der skulle undersøge tablettens effekt mod patienter med allergist rhintitis afsluttet og dette nåede sit primære endemål.

"Torii vil nu diskutere resultaterne fra de japanske studier samt relevant dokumentation fra ALKs europæiske udviklingsprogram med de japanske myndigheder. På baggrund af de tilgængelige data forventer Torii at indsende en registreringsansøgning til sundhedsmyndighederne inden for de næste seks til ti måneder," skriver Alk-Abelló

 Børshus: Dobbelt så høje ALK-priser øger potentiale 

 ALK-partner præsenterer data for husstøvmidetablet 

 Analytiker: Nye data lover godt for ALK 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også