MedWatch

Børshus: Dobbelt så høje ALK-priser øger potentiale

De to nylige FDA-godkendelser og en markant højere produktprissætning får det hollandske børshus Kempen til at øge dets kursmål for ALK betragteligt.

Foto: ALK-Abelló / PR

Det hollandske børshus Kempen har regnet på værdien af de seneste fremskridt for ALK-Abellos tabletbaserede allergivacciner og når frem til, at kursmålet for aktien bør hæves med 200 kr. til 900 kr. Det fremgår af en analyse, hvori anbefalingen fastholdes på "køb".

Den største katalysator for løftet er den amerikanske lægemiddelstyrelses godkendelser tidligere i år af græstabletten Grastek og Ragwitek mod ragweedallergi.

"Selv om godkendelserne og den ledsagende forbedring af 2014-forventningerne var på linje med vores forventninger, så er prissætningen af tabletterne dobbelt så høj, som vi havde ventet. Vi tilpasser vores estimater, så de reflekterer den øgede sandsynlighed for succes for tabletporteføljen i USA samt det højere markedspotentiale," skriver Mark Pospisilik og Sachin Soni i et notat.

Højere værdisætning

Kempen-analytikerne løfter værdiansættelsen af den amerikanske tabletportefølje med 132 kr. per aktie til 278 per aktie.

Værdien af den japanske tabletportefølje er samtidig øget med 24 kr. til 46 kr. per aktie. Det sker med henvisning til de seneste positive resultater fra et af to fase 2/3-studier med en tabletvaccine mod høfeber, allergisk rhinitis, forårsaget af husstøvmider. Også fremskridtet for ALK's amerikanske partner Mercks tabletprogram mod husstøvmider, der er nået i den afsluttende kliniske udviklingsfase 3, fremhæves i analysen.

"Vi venter, at Merck vil rapportere foreløbige data fra dets 1500 patient store studie i første halvår 2015 og givet stærke fase 2-data, er vi optimistiske i forhold til, at husstøvmidetabletten vil blive godkendt. Torii ventes at komme med data fra det andet fase 2/3-studie i allergisk astma i andet halvår 2014 og at indsende registreringsansøgning i Japan i første halvår 2015. Vi venter, at husstøvmidetabletterne vil ramme markedet i 2017 i begge lande, og generere 1,5 mia. kr. i topsalg i USA samt 1 mia. kr. i Japan," hedder det i notatet.

Den sidste del af kursmålsløftet stammer fra lidt højere kassebeholdning samt lidt højere værdisætning af ALK's traditionelle forretning samt af den europæiske tabletforretning.

 ALK-direktør forventer attraktiv pris

 Kæmpe ALK-præstation 

Mere fra MedWatch

Branche og politikere øjner massiv lovpakke: "Det bliver virkelig vigtigt"

En omfattende revision af EU’s industripolitik for farma er under opsejling i Bruxelles. I Danmark følger Leo Pharma og Lundbeck allerede slagets gang – tidligere politiske forhandlere forudser dog allerede et potentielt svært forløb. Området lyder meget teknisk, men det kommer til at blive en meget politisk kamp, siger europaparlamentariker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier