Veloxis: Dyrt prissat, men kurstriggere i vente

Selv om Veloxis-aktien ifølge Økonomisk Ugebrev Formue er dyr, så retfærdiggøres den høje pris af en række kurstriggere.
Af Ritzau Finans

Veloxis Pharmaceuticals lægemiddel Envarsus til forebyggende anvendelse mod organafstødelse efter transplantation modtog den 22. maj en positiv anbefaling vedrørende markedsgodkendelse fra CHMP, ekspertudvalget underlagt den europæiske lægemiddelstyrelse EMA. Og selvom aktien ser dyr ud er der flere kurstriggere i vente.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Den økonomiske side af Veloxis ser fortsat hæderlig ud, vurderer ugebrevet, der venter et cash burn i 2014 på knap 80 mio. kr., hvilket vil efterlade selskabet med 250 mio. kr. ved udgangen af 2014.

"Aktien er prissat noget aggressivt p.t. til ca. 9 gange kapitalberedskabet ultimo 2014, men vi vurderer til gengæld, at markedet fortsat undervurderer værdien af Envarsus. Samtidig er der en række kurstriggere i vente i de kommende måneder som med overvejende sandsynlighed alle vil være positive, hvilket vil holde hånden under aktien," konkluderer ugebrevet.

 Veloxis forbereder sig til fremtiden - henter flere nye topfolk

 Veloxis-CFO: Det er en stor dag for os

 Veloxis får opadvendt tommel fra EU-panel

”Jeg skal være ærlig: Vi har en regning at betale” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også