Her er det mest solgte lægemiddel i Danmark

De otte folkesygdomme står for næsten tre fjerdele af den solgte medicin på apotekerne, men udgør alligevel kun en fjerdedel af udgifterne. Danskerne har fortsat enormt forbrug af kolesterolsænkende og blodtrykssænkende medicin.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kolesterolsænkende og blodtrykssænkende medicin er i høj kurs hos danskerne, og særligt det kolesterolsænkende middel simvastatin benytter danskerne flittigt. Faktisk er lægemidlet det bedst sælgende lægemiddel i Danmark i 2013, viser ny analyse fra Danmarks Apotekerforening.

Mere specifikt blev der udleveret 162 mio. døgndoser af netop simvastatin i løbet af 2013, viser analysen.

"Medicin til behandling af de 8 mest udbredte folkesygdomme1 udgjorde i 2013 i alt 73 procent af det samlede medicinforbrug på hele medicinmarkedet målt i døgndoser (DDD). En døgndosis er den af WHO fastsatte standarddosis for en døgnbehandling med et givent lægemiddel. Blandt de 8 folkesygdomme ligger forbruget af medicin til hjerte- og  karsygdomme på en klar førsteplads på listen over medicin til behandling af folkesygdomme og udgør 42 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser," skriver Danmarks Apotekerforening i analysen.

Det aktive stof simvastatin markedsføres blandt andet af amerikanske Merck, der i Europa hedder MSD, under navnet Zocor, mens også kopigiganten Actavis sælger lægemidlet. Ifølge Danmarks Apotekerforening viser udviklingen samtidig, at flere og flere bevæger sig væk fra netop simvastatin, men samtidig, at flere og flere tager kolesterolsænkende medicin i Danmark.

Samtidig viser analysen også, at hele ni ud af de 10 mest solgte lægemidler faktisk er lægemidler til behandling af hjerte- og karsygdomme.

Læs hele analysen her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også