Avis: Aktionærer kræver nye forhandlinger til august

Ifølge den anerkendte britiske avis Financial Times vil AstraZenecas aktionærer have etableret nye forhandling omkring salget til Pfizer. Og det skal ske allerede til august.
AF RITZAU FINANS

Storaktionærer i AstraZenecas har meddelt, at de ønsker, at virksomhedens ledelse skal mødes og genforhandle med Pfizer allerede til august. Udmeldingen kommer, efter at aktionærerne har indset, at det formentlig ikke vil lykkedes parterne at nå til enighed før fristen for købstilbuddet udløber mandag. Det skriver Financial Times.

BlackRock, der er AstraZenecas største aktionær med 8 pct. af aktierne, udtalte torsdag, at man støttede et afslag på det nuværende bud, men udtrykte et ønske om nye forhandlinger til sommer. De britiske regler for virksomhedsovertagelse betyder, at Pfizer skal vente seks måneder efter et afslag, før selskabet må foretage en ny uopfordret henvendelse, men der er mulighed for at genoptage forhandlingerne allerede efter tre måneder.

"Sandsynligheden for et fremtidigt opkøb af AstraZenecas er nedtonet, men ikke fuldstændig bortfaldet, siger analytikere hos Barclays til Financial Times.

Banken estimerer, at markedet prissætter med en 15 pct.'s sandsynlighed for en aftale med Pfizer til 60 pund pr. aktie. Bestyrelsesformand i AstraZenecas, Leif Johansson, udtalte i sidste uge, at bestyrelsen vil støtte et bud på omkring 59 pund pr. aktie, til trods for udtalelser fra Pfizer om at det nuværende bud på 55 pund per aktie er endeligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også