Topotarget-fusion får navnet Onxeo

Navnet på det nyetablerede selskab, som er dannet af danske Topotarget og franske Bioalliance Pharma, er fundet.
Foto: Topotarget PR
Foto: Topotarget PR
Af Ritzau Finans

Topotarget og den franske fusionspartner Bioalliance Pharma har fundet frem til navnet for deres nye fælles selskab: Onxeo, skal det hedde, oplyser Topotarget i en fondsbørsmeddelelse.

Fusionsaftalen blev indgået medio april, og nu er den endelige plan for fusionen blevet enstemmigt godkendt af selskabernes bestyrelser og underskrevet.

Den endelige aftale bekræfter de vilkår, der tidligere har været offentliggjort, oplyser Topotarget.

Topotargets aktionærer kommer til at eje cirka en tredjedel af det sammenlagte selskab, mens Bioalliances aktionærer vil kontrollere resten.

Bioalliance Pharma bliver det fortsættende selskab. Det er noteret på Euronext-børsen i Paris, og der vil blive søgt om optagelse til notering i København.

Nu resterer blot, at begge selskaber skal godkende fusionen på ekstraordinære generalforsamlinger i slutningen af juni. Her har de største investorer i begge selskaber lovet at stemme for.

 Topotarget-ejer får Fast Track-status 

 Milepælsbetaling driver Topotargets toplinje 

 Hvordan vil de danske medicinhåb klare sig? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også