Pfizer bekræfter rekordbud på AZ

Amerikanske Pfizer bekræfter nu, at man over flere omgange har budt på det britiske medicinalselskab AstraZeneca i, hvad der kan vise sig at være verdenshistoriens dyreste medicinalovertagelse. Drøftelser fortsætter.

Rygterne har svirret hen over påsken, og nu bekræfter Pfizer det: Den amerikanske medicinalgigant forsøger at overtage rivalen AstraZeneca i en megahandel.

"Pfizer Inc. bekræfter, at det tidligere har indsendt en foreløbig, ikke-bindende indikation af interesse til bestyrelsen for AstraZeneca i januar 2014 vedrørende en mulig fusion. Efter begrænsede drøftelser på højt niveau, afviste AstraZeneca at fortsætte forhandlingerne," skriver Pfizer i en meddelelse mandag morgen og fortsætter:

"I lyset af nylig udvikling på markedet, kontaktede Pfizer AstraZeneca den 26. april 2014 for at forsøge at forny drøftelser om at udarbejde et forslag, der kunne anbefales af begge selskaber til deres aktionærer. AstraZeneca afviste igen at deltage. Pfizer overvejer i øjeblikket sine muligheder med hensyn til AstraZeneca."

Vil bryde egne rekorder

Det første bud tilbage i januar lød ifølge Pfizer på 46,61 pund per aktie, eller hvad der svarer til i alt 58,8 mia. pund (533,4 mia. kr.). Senest har rygtet på det foreløbigt seneste bud lydt på 60 mia. pund (lidt mere end 100 mia. dollar), hvilket ville gøre købet til det største i medicinalsektorens historie.

De tidligere rekorder sidder Pfizer i forvejen på. I 2009 købte selskabet Wyeth for 64 mia. dollar, og samme beløb betalte man for Pharmacia i 2002. Rekordkøbet på 87,3 mia. dollar kom i 1999, da Pfizer købte Warner-Lambert.

Selv om AstraZeneca indtil videre ikke indviliger i at deltage i forhandlingerne, endsige kommentere dem i pressen, så er Pfizer vedholdende.

Pfizer insisterer

"Pfizer er overbevist om, at en kombination (af de to virksomheder, red.) er i stand til at blive fuldbyrdet," skriver selskabet således.

Hvis transaktionen bliver en realitet, forventes den ifølge Pfizer at medføre en kombination af de to virksomheder under et nyt britisk indarbejdet holdingselskab med ledelse i både USA og Storbritannien, hovedkontore i New York og børsnotering på New York Stock Exchange.

Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, før overtagelsen kan blive realitet, skriver Pfizer, og her ser AstraZenecas modvilje ud til at være den så absolut største forhindring:

- Tilfredsstillende gennemførelse af en sædvanlig due diligence-gennemgang foretaget af Pfizer.

- Enstemmig anbefaling af direktørerne for AstraZeneca af at stemme for kombinationen.

- Direktørerne for AstraZeneca skal give uigenkaldelige tilsagn om at acceptere ethvert tilbud med hensyn til deres AstraZeneca-aktier.

 Medie: Pfizer vil købe AZ for 101 mia. dollar

 AstraZenecas overskud halveret

 Pfizer kan åbne nyt milliardmarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også