Engelsk-tysk kamp om milliardkøb

Tyske Bayer og engelske Reckitt Benckiser ser ud til at være de tilbageværende kandidater i en budkrig om Merck-division til mere end 70 mia. kr.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Amerikanske Merck er ifølge Bloomberg gået ind i den afgørende salgsfase af selskabets consumer care-division, der bl.a. indeholder en række solscremer og allergimedicin.

Og som det ser ud nu, står der to giganter tilbage i en budkrig, der angiveligt har presset prisen op på omkring 75,6 mia. kr. Det er tyske Bayer, der sidste år omsatte for 300 mia. kr., og engelske Reckitt Benckiser, der i 2013 omsatte for 91,1 mia. kr.

Begge budgivere er ifølge mediet meget ivrige efter at købe divisionen, så prisen kunne stige yderligere i den kommende tid. Hverken Merck, Bayer eller Reckitt Benckiser har ønsket at kommentere.

Tidligere har både Procter & Gamble Co, Boehringer Ingelheim, Novartis og Sanofi været rygtet inde i budkrigen.

Det forestående salg understreger medicinalselskabernes bestræbelser på at styrke deres bedste forretninger og afslutte svagere, i takt med at medicinalindustrien kæmper med nedskæringer i sundhedsvæsenet og generisk konkurrence.

Ser man på statistikken, så har engelske Reckitt umiddelbart en fordel. I 2012 Bayer tabte en budkrig med Reckitt for Schiff Nutrition International, som indvilligede i at sælge til det britiske selskab for 1,3 mia. dollar.

 Rygtebørsen: Sanofi går ind i budkrig om Merck-afdeling

 Giganter flokkes om Merck-salg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også