Novozymes: Mindst 3-4 år til næste Veltis-produkt når markedet

Der kommer til at gå en rum tid fra GlaxoSmithKlines planlagte lancering af Eperzan til behandling af type 2-diabetes i andet halvår, til næste produkt baseret på Novozymes' Veltis-teknologi vil kunne nå markedet.
Af Ritzau Finans

Og det er vel at mærke, hvis alt går vel, hvilket det langt fra altid gør, når man taler lægemiddeludvikling.

"Det her er det første produkt, der er baseret på vores teknologi, som kommer på markedet. Vi har haft et par "near"-missere, hvor projekter er blevet skrottet i fase 3," sagde koncerndirektør Thomas Videbæk på Novozymes' telekonference og gav følgende kommentar til, hvor mange Veltis-projekter, selskabet har.

"Vi har er par håndfulde projekter, som vi arbejder på, hvoraf hovedparten er i de tidligere faser. Men der er også nogen i kliniske faser. Men i forhold til nye produkter på markedet går der i hvert fald 3 til 4 år, men det er en interessant langsigtet teknologi," fortsætter Thomas Videbæk.

Eperzan er udviklet til behandling af type 2 diabetes, og godkendelsen er den første af et lægemiddel, som er udviklet på basis af Novozymes' albumin-fusions-teknologi, Veltis . Godkendelsen har ikke ændret ved forventningerne hos Novozymes, der står til at få royalties fra GlaxoSmithKlines salg af Eperzan.

Ved at fusionere det aktive stof med proteinet albumin har Novozymes vist, at det er muligt at forlænge halveringstiden for det aktive stof. Med andre ord sørger albuminet for, at det aktive stof bliver relativt længere tid i kroppen, så patienterne ikke skal dosere lægemidlet så ofte.

 Første Novozymes-produkt godkendt

 Novozymes indgår aftale med Janssen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også