Medicinalgiganter stiger efter store indbyrdes transaktioner

Den gigantiske milliardbyttehandel mellem GSK og Novartis resulterer nu i stigende aktiekurser hos begge medicinalselskaber.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau Finans

Aktien i det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKline (GSK) stiger tirsdag 4,4 pct. på nyheden om, at det sælger produkter inden for kræftbehandling (onkologi) til schweiziske Novartis, som samtidig bliver GSK's vigtigste kommerciliseringspartner for sidstnævntes pipeline af onkologi-produkter.

Prisen er 14,5 mia. dollar (78,5 mia. kr.) plus op til 1,5 mia. dollar i eventuelle udviklingsmilepæle. Novartis har desuden option på indlicensering af GSK's nuværende og fremtidige pipeline på onkologi-området.

Som en del af aftalen mellem de to selskaber køber GSK til gengæld Novartis vaccineaktiviteter for en pris på 7,1 mia. dollar bestående af et kontant beløb på 5,25 mia. dollar og milepæle på op til 1,8 mia. dollar. Aftalen omfatter ikke Novartis' influenza-aktiviteter. For dem er der igangsat en særskilt salgsproces, fremgår det.

Novartis har også handlet med Eli Lilly, som køber Novartis' aktiviteter inden for dyresundhed. Novartis Animal Health Division sælges til Eli Lilly for en pris omkring 5,4 mia. dollar.

Aktien i Novartis stiger tirsdag 2 pct., og på børsen i Frankfurt stiger Eli Lilly, der har primær notering i USA, ligeledes med 2,1 pct.

 Genmab: Novartis-partnerskab tegner lovende

 GSK og Novartis i giganthandel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også