Biotek- og venturefolk på vej med idékatalog til politikere

Politikerne forstår ikke dansk biotek – derfor får de snart et katalog, der er proppet med gode idéer og input: Martin Bonde fra Dansk Biotek mener, at det er noget helt galt i Danmark.
Foto: Martin Bonde / privatfoto
Foto: Martin Bonde / privatfoto

Brancheorganisationen Dansk Biotek forsøger nu sammen med flere parter at råbe politikerne op, så de kan få forståelse for det finansierings-gab, der er en reel trussel for den danske branche.

Dansk Biotek har således indledt et samarbejde med ventureselskabernes brancheorganisation DVCA og andre parter for ”at genere et nyt idekatalog af forslag, som vi kan præsentere politikerne for i den konkrete sag,” som Dansk Bioteks formand Martin Bonde udtrykker det i et nyhedsbrev.

”Det er simpelthen for fattigt og en alt for kortsigtet statslig prioritering, at det ikke er muligt at finde offentlige investeringskroner til nye virksomheder inden for det område, der er Danmarks største eksportindustri!,” skriver formanden, der bl.a. mener, at der ”synes at mangle overblik, forståelse af sammenhæng og proportionssans hos de politikere, der sætter dagsordenen”

”I Danmark skal vi jo satse på vækst og velstand. Derfor har regeringen satset flere penge end nogensinde før på universiteterne. Og det er godt! 25 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en videregående uddannelse. Der er aldrig blevet produceret flere Ph.d.er inden for biologi, bioteknologi osv. Og universitetsforskningen bliver styrket i disse år. Det er to meget vigtige trin i den værdikæde, der skal til for at skabe vækst og velstand," skriver han og tilføjer:

"Men når det kommer til investeringer for få forskningen ud over rampen, så halter det. Der er absolut ingen penge – med den begrundelse, at det er "risikofyldt" at starte biotekvirksomheder. Man kunne også have det synspunkt, at det er risikofyldt at uddanne kandidater en masse og forske på universiteterne! Hvis ikke der er afsætning af kandidater til industrien og en indtjening fra industrien - med deraf følgende skattekroner til det offentlige – så er det da i sandhed "risikofyldt"! I hvert tilfælde på den længere bane. Men det er måske det perspektiv, vore politikere har svært ved at se?”

Dansk Biotek: Værdikæden er skåret over

Fondsbørsen: Børskandidater bør gribe guldmulighederne

Læs nyhedsbrevet her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også