Statoils topchef valgt til Novos bestyrelse

Et nyt medlem har sat sig til bords ved Novo Nordisks bestyrelse.
Af Ritzau Finans

Novo Nordisk valgte torsdag på sin generalforsamling nordmanden Helge Lund, topchef i Statoil, som nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen havde motiveret indstillingen af Helge Lund med hans omfattende ledelses- og bestyrelseserfaring i store multinationale selskaber i Skandinavien. Desuden har Helge Lund stor viden om regulerede markeder og finansielle forhold.

"Jeg har haft fornøjelsen af at møde hr. Lund flere gange, og finder, at han er en virkelig god kandidat, som kan bidrage væsentligt til bestyrelsen," sagde bestyrelsesformand Göran Ando.

Helge Lund afløser Henrik Gürtler, som ikke stillede op til genvalg og også stopper som direktør i Novo A/S den 1. august efter at have stået i spidsen for Novo Fondens investeringsselskab siden 2000.

Til klapsalverne fra de fremmødte og uden afstemning blev Göran Ando i øvrigt genvalgt som bestyrelsesformand.

 Novo-CEO: 2013 var både et godt og udfordrende år

 Storbank: Novo blandt de bedste investeringsideer i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også