Biotekselskaber, der er børsnoteret i Danmark, skuler længselsfuldt på de ivrige investorer, der poster milliarder i branchen i USA. Det har fået blandt andet Zealand Pharmas direktør til at efterlyse, at Københavns fondsbørs træder mere i karakter over for investorerne og udbreder forståelsen for og information om biotek.

MedWatch har spurgt Carsten Borring, chef for børsnoteringer på Nasdaq OMX-børsen i København, om ikke fondsbørsen bør gøre noget mere aktivt for at udbrede forståelsen for biotek og dets potentiale og risici.

”Det er altid en hårfin balance, så jeg ikke mister min licens. Jeg synes, at vi leverer et godt udstillingsvindue. Vi har lavet det til en global virksomhed, så alt hvad der foregår her er transparent i forhold til USA,” siger han og fortsætter:

”Der bliver handlet for 5 mia. kr. i København hver dag. Det var 2,6 mia. kr. for et år siden. Så der sker noget, men vi vil meget gerne være med til at udbrede kendskabet til virksomhederne, men det bliver nødt til at gå hånd i hånd med selskaberne. Det vil jeg meget gerne tage initiativ til.”

Carsten Borring er eksempelvis åben over for at arrangere et møde mellem danske biotekselskaber og amerikanske investorer, hvis der er interesse for det.

Biotek skal gribe i egen barm

Han er dog ikke bleg for at gøre opmærksom på, at et stort ansvar hviler på biotekvirksomhedernes egne skuldre, når det kommer til at søge investorernes opmærksomhed.

”Der er så mange aktier i hele verden. Du bliver nødt til at prøve at gøre dig interessant over for dem, og så er du nødt til at også at kommunikere på en måde, så investorerne forstår, hvad der bliver sagt. Vi kan trække hesten til truget, og det synes jeg vi har gjort med selskaberne. Der er masser af handel nu her, og det er kun stigende. Men vi kan ikke tvinge dem til at drikke af truget. Der er det selskabernes opgave at finde ud af, hvad de kan gøre, for at investorerne har lyst til at købe op i aktierne,” siger Carsten Borring.

På grund af den store biotek-optimisme i USA gør Nasdaq-børsen på den anden side af Atlanten mere ud af biotek-fremstød i øjeblikket, end det er tilfældet på de nordiske børser.

Er det ikke farligt at beslutte sig for at lave fremstød inden for biotek, hvis der kommer interesse for området, frem for at lave fremstød for netop at skabe interessen?

”Selvfølgelig skal man også prøve at hjælpe med at skubbe det i gang, og det gør vi også gerne, men et eller andet sted skal vi også have nogle, der har lyst til at skubbe det med os. Har selskaberne lyst til at gå ud og hjælpe med det, også når de måske har det svært? Det skal gå hånd i hånd. Det er ikke sådan, at jeg har en stor pose penge, som jeg bare kan hælde ned i noget marketing.”

Zealand opfordrer til aktion

I sidste uge efterlyste David Solomon fra Zealand Pharma en fondsbørs, der træder mere i karakter over for investorerne.

"Jeg mener, at fondsbørsen kunne spille en langt mere aktiv rolle i at udbrede forståelsen for og accepten af danske biotekselskaber som en vigtig vækstsektor. Den lave værdiansættelse og manglen på bredt funderet interesse for biotek blandt danske institutionelle investorer gør det vanskeligt for private biotekselskaber at sikre en exit til deres ejerkreds. Det giver funding-mæssig træghed hele vejen tilbage til nystartede biotekvirksomheder, og mindsker potentialet for nye selskaber på børsen,” sagde han:

”For noterede biotekselskaber kan det være vanskeligt at trænge igennem lydmuren hos analytikere og investorer i Danmark, og også i det lys burde det være oplagt, at fondsbørsen kunne bistå sektoren i at profilere sig."

Langt mere handel i aktier

Københavns Fondsbørs blev i 2005 købt af OMX, som blev købt af Nasdaq i 2007. Dermed kom fondsbørsen på internationale hænder, og det har hjulpet gevaldigt på at tiltrække investorer, især udenlandske. 

”I 2002 udgjorde de internationale investorers andel af aktiehandlen her i København stort set 0 pct. I dag er det over 60 pct.,” siger Carsten Borring.

Ifølge børsens egne tal bliver der handlet for 5 mia. kr. i København hver dag, hvor tallet lå på 2,6 mia. kr. for baret et år siden. For biotek-aktier konkret har børsen dog ingen tal.

Når biotek-bosser spejder misundeligt på handelsoptimismen i biotek i USA, så skal de huske på, at afkastkravene er helt anderledes i USA. På grund af den lave aktiebeskatning, skal der ikke så meget til for at glæde investorerne. I Danmark skal der mere til, og så har mange aktionærer brændt fingrene på børsnoterede biotek-selskaber, efter at boblen ved årtusindskiftet brast.

Dog spår Carsten Borring, at risikovilligheden og dermed tørsten efter at poste penge i biotekaktier i Danmark så småt er på vej tilbage.

”Jeg er ikke i tvivl om, at jo bedre det går for økonomien og jo mere risikovillig, man dermed bliver, så vil der blive mere handel i de her aktier. Det er et barometer på risikoprofilen i det omkringliggende samfund.”

Fondsbørsen har i de seneste måneder kunnet aflæse en kraftig stigning i small og mid cap-aktierne, hvor mange biotekselskaber ligger. Det markante løft, der er kommet til large cap over de seneste år, vil smitte af på de mindre aktier, jo større risikovilligheden bliver, lyder vurderingen, for investorerne, der har set C20 stige i lang tid, kigger efter stigningspotentiale.

 Direktør: Fondsbørs bør spille langt mere aktiv rolle

 Direktør: Den lille markedsplads er børsens akilleshæl