Novo et skridt nærmere den hellige gral

Novo Nordisks irske partner, Merrion Pharma, melder om positivt nyt fra Novo Nordisks fase 1-studie med NN1956, der er et langtidsvirkende insulin i tabletform.
Foto: Merrion Pharmaceuticals / PR
Foto: Merrion Pharmaceuticals / PR

Novos topchef Lars Rebien Sørensen har kaldt jagten på insulinpillen "den største enkeltstående forskningsindsats i selskabet netop nu", og mange er enige om, at insulin i pilleform er den hellige gral for medicinalselskaberne på diabetesområdet.

Nu kan Novo Nordisks irske partner, Merrion Pharma, meddele, at man er kommet et skridt nærmere det store mål.

Novo Nordisk har således med succes gennemført et fase 1-studie - som er et af de indledende patientforsøg i forsøget på at udvikle medicin - med NN1956, der er et langtidsvirkende insulin i tabletform.

Endnu et skridt

Formålet med studiet var bl.a. at undersøge lægemiddelkandidatens sikkerhed, dens virkningsmekanisme i den menneskelige krop, og hvor giftigt det evt. var.

"Dette er en succesfuld afslutning på endnu et skridt mod at forbedre behandlingsløsningerne for den store patientpopulation, der lider af diabetes. Merrion er fortsat opmuntret af Novo Nordisks løbende engagement i brugen af Merrions Gipet-teknologi og målet om at bringe en oral insulintablet på markedet," udtaler Merrions adm. direktør John Fox ifølge en meddelelse fra selskabet.

Licensaftalen med den irske partner løber tilbage fra 2008, og Novo betaler Merrion Pharma for opnåelse af bestemte udviklings, regulatoriske og salgsmilepæle, samt royalties af salget.

Der er også to andre kandidater, NN1953 og NN1954, der stammer fra dette samarbejde, og som i hhv. 2012 og 2013 ligeledes kom succesfuldt ud af et fase 1-studie, ligesom den danske diabetesgigant også samarbejder med andre partnere på projekter med insulin i pilleform.

 Novo vil starte klinisk studie med GLP-1-pille

 Irsk biotekselskab går all in på Novo-samarbejde

  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også