Software skal spare selskaber for milliarder

Software fra amerikansk firma, der hjælper med dataindsamling ved kliniske forsøg, vil spare medicinselskaber for milliarder af dollar i F&U-omkostninger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Medidata vil spare deres kunder for milliarder.

Det amerikanske software-selskab har siden halvfemserne forsøgt at optimere måden, hvorpå kliniske forsøg blev lavet. De har i dag udviklet et program, som medicinselskaberne kan bruge til at køre og holde styr på kliniske forsøg. Deres computerprogram har været en stor succes, og virksomheden har 1.000 medarbejdere og et salg på 277 mio. dollars årligt. Medidata holder styr på otte milliarder kliniske dokumenter fra en halv million patienter.

Det nye mål for Medidata er ifølge ledelsen at gøre mere end at hjælpe med dataindsamlingen. De vil hjælpe medicinselskaberne med at spare milliarder af dollar i F&U-udgifter. Blandt de funktioner, som Medidata vil implementere i deres program er en funktion, som gør det unødvendigt for forskere at blive uddannet mere end én gang, så forskerne ikke skal efteruddannes til hver undersøgelse.

Samtidig vil de spare deres kunder for 9.000 timer årligt ved at lave elektronisk underskrift af kliniske dokumenter. De har vurderet, at de vil kunne spare selskaber for 30 mio. dollars med forhindring af dårlige eller forkerte data. Medidata vil også benytte bærbare maskiner til at indsamle data, så man slipper for at hive patienterne ind på klinikken.

Medidata blev børsnoteret i 2009, og aktien er siden steget med 527 pct.    

Penge til lynhurtig alarm mod hjerneblodpropper

Insulinpille skal også testes mod type 1-diabetes

Bliver Symphogen et europæisk Genentech? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også