Hjerneskanner skal hjælpe deprimerede

En hjerneskanner, der kan tage billeder af hjernens serotoninniveau, skal vise den optimale depressionsbehandling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En ny skanningsmetode kan give et præcist billede af niveauet af serotonin i hjernen. Serotonin er det stof, som hovedparten af lægemidler mod depressioner fokuserer på i dag. Skanningsmetoden skal gøre det nemmere at diagnosticere, hvilken behandling patienten skal have.

Serotonin er et signalstof i hjernen, som støtter kommunikation og koordination mellem hjernens nerveceller. Det påvirker vores humør, appetit, søvnmønster og hvordan vi håndterer stress. De fleste anti-depressiver er målrettet mod at øge serotoninniveauet i hjernen.

Anti-depressiver virker kun på ca. halvdelen af dem, som får pillerne. Den nye skanner kan gå ind og afsløre om, depressionen skyldes et lavt serotoninniveau, eller om der skal en anden behandlingsmåde til.

”Vi skal ikke kun kigge på depression som en enkelt sygdom, for der kan være mange årsager til ubalancen og det svigtende humør. Denne her metode kan afsløre, om det specifikt er serotonin-mekanismen, der ikke fungerer. Det kan hjælpe os til at skabe en helt ny måde at klassificere depressioner og skræddersy behandlingen på,” udtaler professor og overlæge Gitte Moos Knudsen, Neurobiologisk forskningsenhed, Rigshospitalet, i nyhedsbrevet for Rigshospitalets medarbejdere.

Forskningsprojektet er støttet af Lundbeckfonden og GlaxoSmithKline. Det bliver udført af forskere fra Rigshospitalet og Lundbeckfondens forskningscenter CIMBI.

Lundbeck-optakt: Fokus på vanskeligt 2014

Lundbeck-CFO: Så meget koster den generiske konkurrence

Reportage: Medicinalfirma jagter ny pille mod depression i technomiljø

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også