Lavere vækst i sygehusenes medicinudgifter

Regionernes udgifter til patienternes medicin steg i løbet af 2013, men stigningen var lavere end i 2012.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

6,43 mia. kr. har sygehusene brugt på medicin i 2013 til og med november. Det viser en opgørelse fra regionernes indkøbsorganisation Amgros, skriver Dagens Pharma.

Det er omtrent 300 mio. kr. mere, end hvad der blev brugt i samme periode for et år siden - og en stigning på 5 pct. Det er mindre end sidste år, hvor udgiftsstigningen fra 2011 til 2012 var på 8 pct.

Flemming Sonne, adm. direktør i Amgros, regner med, at udgifterne bliver en anelse højere end ventet. 2013 har været præget af, at de store patentudløb, som Danmark oplevede i 2010-2012, har været fraværende i år, argumenterer han. Samtidig har regionerne skullet finde penge til en række nye, dyre lægemidler til f.eks. prostatakræft og hudkræft.

Gode fremtidsudsigter?

Men der kan være positive tegn at spore for sygehussektorens medicinbudgetter i horisonten. Markedet for biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse er kendetegnet ved, at der foreløbigt udelukkende findes originalproducenter. I løbet af de næste tre år løber de to mest omsættende midler af patent, nemlig Humira (adalimumab) og Enbrel (etanercept).

De skal konkurrere med biologisk kopimedicin, de såkaldte biosimilære lægemidler. EMA har godkendt en biosimilær version af Remicade (infliximab), men markedsføringen er endnu ikke nået til Danmark. 

Selvom rabatterne efter et patentudløb ikke er så store på biologisk medicin som på kemisk medicin, er der meget at hente, påpeger Flemming Sonne. For sygehusvæsenet giver det økonomisk set mere plads for sygehusvæsenet til at bruge penge på nye, dyre behandlinger, når midler som Humira og Remicade løber af patent og kan markedsføres i Danmark.

 Biologisk medicin kaprer sygehusbudgetterne 

 Spirende flokløb mod biologiske kopier  

 Kopifirmaer afventer biosimilært skred

 Biologiske kopier vinder indpas i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også