Leo Pharma i amerikansk partnerskab

Leo Pharma rykker sig med ny amerikansk samarbejdsaftale på flere fronter.
Lars Olsen, Leo Pharma | Foto: Stine Bidstrup
Lars Olsen, Leo Pharma | Foto: Stine Bidstrup
AF MARTIN HAVTORN PETERSEN & HENRIK TÜCHSEN

Den danske medicinalkoncern med speciale i hudsygdomme, Leo Pharma, har indgået en eksklusiv markedsføringsaftale med det børsnoterede amerikanske selskab Antares Pharma om Antares’ lægemiddel Otrexup.

Det skriver Antares i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer, at Leo Pharma skal promovere lægemidlet med det aktive stof methotrexat over for amerikanske hudlæger til behandling af voksne patienter med psoriasis. Til det formål stiller danskerne en salgsstyrke på 75 mand inden for psoriasisområdet til rådighed.

Methotrexat er en folsyreantagonist, som har en bevist antiinflammatoriske virkning, og stoffet er udbredt inden for behandling af bl.a. leddegigt. Markedsføring af Otrexup til denne indikation vil fortsat varetages af Antares’ egen salgsstyrke.

Nyt skridt for Leo

Ifølge kommunikationsdirektør i Leo Pharma, Adam Estrup, er der tale om et injektionsbaseret lægemiddel, som Antares sælger mod primært leddegigt. Det bliver så Leo Pharma, der med sin ekspertise skal sælge produktet til psoriasispatienter, via dermatologer, med mellemsvær eller svær psoriasis. Det er første gang, at Leo bevæger sig ind på andre områder end topikale lægemidler, dvs. cremer og geler, og det er første gang, at selskabet henvender til de mest hårdt udsatte for sygdommen.

Det økonomiske samarbejde

Ifølge aftalen betaler Leo Pharma små 28 mio. kroner til Antares, og hertil kan komme yderligere 111 mio. kroner i milepælsbetalinger. Til gengæld får Leo Pharma så en uoplyst procentdel af al salg af lægemidlet inden for hudplejeområdet.

Koncerndirektør Lars Olsen fra Leo Pharma siger bl.a. i meddelelsen, at Otrexup ”med sin lette brug og bio-tilgængelighed vil udvide vores nuværende portefølje af psoriasisprodukter og hjælpe LEO Pharma med at nå sin målsætning om at være verdens førende specialiserede medicinalselskab indenfor dermatologi”.

 Spanier vil bide Leo hårdere i hasen 

 Flere flotte resultater for J&J's psoriasis-medicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også