Shires sammenlægning kan koste job

Shire afslører nu detaljer fra sit omstruktureringsprogram ”One Shire”, der skal samle de forskellige afdelinger til ét samlet selskab. Tiltaget vil muligvis betyde en fyreseddel til en ”mindre antal” medarbejdere.

Den irske medicinalvirksomhed Shire, som har danske Flemming Ørnskov i direktørstolen, afslører flere detaljer fra sit One Shire-program, som skal simplificere og effektivisere forretningen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Shire bestod tidligere af tre selvstændige afdelinger med hver deres F&U, leverandørkæder, tekniske drift og kommercielle infrastruktur, oplyser selskabet. Men gennem det nye omstruktureringsprogram bliver de afdelinger altså samlet, hvilket betyder, at der ikke er så meget ”overlap” som tidligere.

Det betyder også, at man har indledt en konsultationsproces med medarbejdere ved selskabets faciliteter i den engelske by Basingstoke.

Shire vil fremover prioritere de programmer, der har de bedste chancer for klinisk og kommerciel succes, og derfor vil selskabets fokusere sine investeringer i den tidlige forskning på sjældne sygdomme. Det fører også til nedlæggelsen af en række andre kliniske programmer, og en del af det arbejde blev udført i Basingstoke.

En del af F&U-arbejdet ved afdelingen bliver derfor nedlagt, og ”et mindre antal af funktionærstillinger vil muligvis blive berørt”, hedder det i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også